CI. Makrinitsa » Historie

Museum of Folk Art and History of Pelion

ormikopo — Tue, 20 Sep 2011 11:40:48 +0000

Museet for Folk Art og historie Pelion er opstaldet i Topali, som blev bygget i 1844 σύμφωνα με την χρονολογία που είναι χαραγμένη στο λιθανάγλυφο υπέρθυρο της εισόδου.

Det er en tre-etagers palæ, repræsentativ stikprøve af klassisk arkitektur fra, da de var ved udgangen af første halvdel af sidste århundrede. Det er en sten for det meste undtagen den sydlige del af taget, που είναι κατασκευασμένο από τσατμά.

Huse med et træ valmtag med skifer-området, η οποία προεξέχει περιμετρικά προφυλάσσοντας έτσι με τον τρόπο αυτό τους ευαίσθητους λασπόκτιστους τοίχους.

Har været stærkt befæstet karakter med mange brystværn og forsvar revolver på taget, den pansrede indgangen med tunge beskyttende tværstænger af, τις μυστικές κρύπτες του και τα ελάχιστα μικρά και σιδερόφρακτα παράθυρα του ισογείου που πληθαίνουν σταδιακά στους παραπάνω ορόφους.

Palæet blev, το 1932 familie Topali, doneret til Fællesskabets Makrinitsas, til at huse Museum of Folk Art og historie Pelion. Den første reparationerne blev foretaget i 1957 και έγιναν προσπάθειες λειτουργίας του στη 10ετία του 60.

Το 1985 udpeget af Kulturministeriet, som et historisk monument. Efterfulgt af forberedelsen af undersøgelsen reparation og restaurering, το 1994, από την 5η Εφορεία Νεωτέρων Μνημείων.

Den folklore kollektionen indeholder en række udstillinger i øjeblikket overskrider 1500 objekter, ved 311 oprindeligt, herunder en række vægmalerier folkemudetmaleri 18. og 19. århundrede fra det område, Pelion, en rig samling af gamle fotografier af tidlige tyvende århundrede, bronze, træ og keramiske husgeråd, udstyr til destillering raki, billeder, raderinger og små genstande af kirkekunst, traditionelle kostumer af Pelion, historiske levn Makrinitsas, som banner Revolution 1878, udstyr spinding og vævning, uldne vævet, “tæpper”. Το 1998 medtaget i sin samling af en række tabeller, folkemusik maleri Marinebilleder Volioti N. Christopoulos tilbyde EOT til museet. Hovedformålet med rapporten var folklore og, palæet for at undgå at miste den varme karakter af huset, ενώ παράλληλα με μια σύγχρονη μουσειακή αντίληψη να εκτεθούν οι συλλογές του με τρόπο που να αναδεικνύεται και να προβάλλεται ο λαϊκός πολιτισμός της περιοχής.

DIMITRIS PALIOURAS

Arkitekt – Προϊστάμενος της 5ης Εφορείας Νεωτέρων μνημείων του ΥΠ.ΠΟ.

]]>Det

Theofilos

ormikopo — Tue, 20 Sep 2011 11:38:59 +0000

De Theofilos født omkring 1868 i Varia Mytilene. På rejse i søgen efter arbejde, når Volos og Pelion i 1899 om, hvor det stadig 30 år. Theophilus maleri i byen Volos, hovedsagelig i caféer, værtshuse, Chania og de omkringliggende landsbyer i Volos palæer, kirker og butikker. I Pelion male cafe, der bærer hans navn og datoer 1910, på den østlige væg til højre for indgangen et vægmaleri dimensioner 3,15 x 2,50 tema Katsantoni, Tzumerka. Η ζωγραφική σύνθεση αναπαριστά ένα γλέντι του πρωτοκλέφτη Κατσαντώνη με τα παλληκάρια του σ’ ένα ορεινό τοπίο.

Traditionel arkitektur

ormikopo — Tue, 20 Sep 2011 11:35:42 +0000

H Makrynitsa nåede sit højdepunkt i det 18. og 19. århundrede., det 1881 da det blev sæde for den tidligere kommunens Makrinitsas. Den urbane organisation er baseret på’ en grundlæggende brosten fodgænger “backbone”, startende fra’ Koukourava i højde 300 μ. og når op til en højde Kakouna 800 μ. En anden asfalteret vej fører til detmllersidste hus på den mest afsidesliggende distrikt. I landsbyen centrum, stor brolagt torv i højde 630 foranstaltninger skyggen af enorme platantræer, prydet’ det unikke vand springvand (1809) διακοσμημένη με πλούσια λιθανάγλυφα.

Milepæle

ormikopo — Tue, 20 Sep 2011 11:08:16 +0000

Origin placename:

Den Makrynitsa fik sit navn fra klosteret "Panagia Makrinitisas eller Jomfru af akutte Episkepseos". Klostret blev grundlagt af en lokal regering Demetriada, Kon. Melissenos, στο διάστημα 1204-1215.

Brief Kronologi:

Den Makrynitsa organiseret, indledningsvis, som en lille bygd arbejdstagere i land af klostret. Under frankiske udgør på, med Portaria, την Άνω Δρυανούβαινα.

Det 1615 Der er 147 landbofamilier, ενώ η περίοδος της άνθησης και της ακμής αρχίζει μετά το 1700.

I slutningen af det 18. århundrede, Makrinitsa var den største landsby-fra fonde- i rigdom og befolkning og blev hovedstad i waqf. Kendt, fonde havde mange privilegier, πλήρωναν ελάχιστους φόρους στην Οθωμανική αυτοκρατορία και η διοίκησή τους βρίσκονταν στα χέρια των δημογερόντων.

"Dette land har lægge mere end alle de passager· hendes indkomst er først silke og hvede, og vin, honning og fremragende· har en lang lokal ageorgito af dyr, hvori kommer fra den øverste Thettalon og Makedonien og xecheimazoun deres dyr· midler i landet, arbejde og håndarbejde, mænd papoutzia, Skib, sadeltasker, tourvades, hvoraf leverede de fleste af de landsbyer ", γράφουν πρώτοι οι Δημητριείς.

N. Magnes, der besøgte 1858, skriver, at Makrynitsa var "den første burg, snarere by divideret med størrelsen og privilegium, som havde være-lidt- μητρόπολις και πρωτεύουσα των βακουφίων”.

Bortset fra de mange kirker, der blev bygget i landsbyen, hovedsagelig i det 18. århundrede, og rejst tårne, hvoraf stadig i dag tre, καθώς και πολλά αρχοντικά.

Den Makrynitsa deltog i bevægelsen af 1854 men også iRevolution 1878. Ifølge agonist Miltiades Seizanis, det første slag i Thessalien under opstanden, blev klostret Sourvia (af Makrinitsas), til 12 Januar 1878. I slaget ved den saracenske, Samtidig, de makrinitsiotes kæmpede bravt for Iskender Pasha. Dræbt 500 Turks-og kun tre oprørere. I denne kamp, der dræbte den store philellene reporter i The Times, Charles EAA, separat for heltemod og uselviskhed af de tre kvinder, Margaret Basdeki (Malioufas), η Σουίπαινα και η Παπαθανάσενα Μητριάνα.

Den Makrynitsa udsættes for test af tilbagegang og i fare for at blive udryddet med de skiftende sociale og økonomiske model i vores land, Så starter udviklingen af Volos, aggregere handel og håndværk Pelion. Udvidelsen af urbanisering betyder faldende landbefolkningen samt økonomisk og social, ένα φαινόμενο που εντείνεται ιδιαίτερα μετά τον παγκόσμιο πόλεμο.

I mellemkrigstiden er vist i landsbyen og efterlader "spor" af, i forretninger og herregårde, ο λαϊκός ζωγράφος Θεόφιλος Χατζημιχαήλ.

Με τον «Καποδίστρια» η Μακρινίτσα παραμένει Κοινότητα και εντάσσεται στο δίκτυο “Των Ελλήνων οι Κοινότητες”.